Jeg må være en af de fortabtes børn
Alene i det sneklædte
Vandrer over gletscheren
Jeg leder efter et sted at drukne mig selv
Jeg må være en af de fortabte
Bringer arven videre
På ryggen i en bylt
Undlader kontakt med andre
Og de undlader kontakt med mig
Kort visit i en by og så videre
Ind imellem er rejsen så ufattelig stor
Og jeg bøjer hovedet i skam
De fortabtes arv er jeg vogteren af
Jeg er bare træt af at vogte
Så jeg går ud i det sneklædte
For at drukne mig selv
Det er på tide med en tabula rasa
For arven må stoppes
Arven fra 80’erne
Arven i ghettoerne
Arven i alkoholen
Arven i misbruget
Arven i det der ikke bliver talt om
Indimellem bøjer jeg hovedet i skam
Og folk kigger skævt
Kigger skævt når jeg slæber af sted med min bylt på ryggen
Hvorfor smiler han ikke? Bliver der spurgt i glitter smil
Og jeg kigger dem i øjnene
Og de bøjer hovedet i skam
Jeg må være en af fortabtes børn.. (Thomas E. Sørensen)
